Når katten er ude...
Ja, nu er en travl uge i firmaet slut, og Anne-Cathrine er taget i sommerhus for weekenden. Jeg gjorde derfor det eneste rigtige og slog et sving forbi Silvan på vejen hjem. Der kom blandt andet noget træ, en listesav og en skydelærer i kurven - det er jo godt at have.
Lørdag og søndag forvandles stuen og i særdeleshed spisebordet til et sandt orgie af bøjede søm, savsmuld og fyldte askebægre. En brandfarlig cocktail! Hvis jeg er heldig, kan jeg både nå at lime mig selv fast til gardinet, få en pose stifter galt i halsen og pakke alle fingrene ind i plaster, inden Anne-Cathrine kommer hjem igen. Jeg skal nok tage nogle billeder af resultatet og lægge dem her på siden :-)

<< Home