December på koffein


Den forgangne uge har været præget af almindeligheder og alt for lidt spas. Onsdag var jeg for eksempel i Odense til et TDC seminar om nye bredbåndsløsninger og Metropolitan Area Networks *gab*. Det er optakten til en ordentlig røvfuld artikler, vi skal skrive i løbet af næste uge. Hvad vi i firmaet troede var en 14 dages produktionstid, er nu blevet reduceret til én uge. Herligt. Så slider man heller ikke så meget på sengetøjet…

Hit med den juleferie! Jeg er i alvorligt konfektunderskud. Jeg trænger til søvn og fredfyldte timer i lænestolen med en god bog og en lille hund.

Kærkommen weekend
Nu skal det gøre godt med et par fridage. De sidste to uger har været fyldt op med kontorarbejde, Ikea-skabe, gæster, fester og generel travlhed i gråvejret.

På mandag starter yderligere to hektiske uger med artikler til TDC Business magasinet inden vi tager hul på decembers julehelvede med snapsebingo, nissehuer og kød med kød på.

Pyh! Jeg går op og lægger mig.

Star Wars Galaxies: An Empire Divided


Jeg er begyndt at spille et online Star Wars spil. Det er meget underholdende, selv om det af og til er lidt af en tidsrøver. På billedet ses min karakter, Tjum Vom. Hej hej.

Læs mere om Star Wars Galaxies: An Empire Divided her.

Tredobbelt håndværkerdag
Fredag aften var vi til koncert med Kitty Wu. Det larmede og var ikke særlig fedt. Til gengæld blev vi begge to ualmindeligt berusede og vaklede hjem i seng.
Lørdag morgen begyndte derfor med eftertrykkelige tømmermænd, som vi kastede panodiler og varm kaffe efter.

Da tågerne lettede tog vi forbi Sander og Mariette for at samle et tårnhøjt skab i udsøgt, hvid laminat. Det var relativt hurtigt overstået, selv om lågerne var for små og skulle byttes. Efter kaffe og kage gik turen videre til Christina og hendes computer. Den var lidt slap i betrækket og ville faktisk ikke en gang starte op. Men den fik vi også fikset med lidt kaffe.

Nu gider vi så ikke flere håndværkere lige foreløbig.

Nyt svin på skrivebordet
Ja, så har vi opgraderet vores computer. Noget så gevaldigt. Den meste åbenlyse forandring er den nye, fine 17" fladskærm, der med sin ringe dybde giver masser af plads på bordet. Men computeren er samtidig blevet dobbelt så hurtig og tre gange sejere.

Til nørderne kan jeg oplyse, at opgraderingen drejer som en Pentium 4 2,66 GHz FSB 533 processor, 512 MB DDR2700 RAM, et Sony CRX300A DVD/CDRW Combo-drev, et Sapphire Radeon 9600 Pro 128MB grafikkort og en BlackView 17" LM721A TFT 0.264 skærm.

We be happy!

Gertrud Petersen, mormor extraordinaire


I dag ville min mormor være blevet 85, så jeg synes, det er passende at dedikere dagens indlæg til hende. Jeg elskede min mormor overalt på jorden: som barn fordi hun var hyggelig og havde slik og ugeblade, men som voksen endnu mere, og af knap så materialistiske årsager. Ingen kunne få mig til at grine som min mormor; hun kunne fjollet mange underlige ordsprog (”Svup sagde det i skovbunden, og så var de forlovede”), løste kryds og tværser som en virtuos, hun var kynisk på en enormt charmerende måde, og så var hun lidt smådøv, hvilket førte til mange vidunderlige misforståelser.

Jeg er meget taknemmelig for, at jeg som voksen fik lov til både at bo sammen med min mormor og senere bo så tæt på, at jeg kunne besøge hende jævnligt. Man tænker ofte kun på bedsteforældre i forbindelse med børn, og det, synes jeg, er en skam. For det er først som voksen, at man virkelig forstår at værdsætte alle deres kvaliteter.

Det bliver underligt, at hun ikke er tilstede ved vores bryllup – men jeg har da love at håbe, at jeg bliver bare halvt så smuk som hun var som brud!

Klar til vinterhi


Vi er så småt ved at være klar til vinteren. Mejsekuglerne er hængt ud og limfiduser og julehjertesakse er fundet frem. Vejret ligner indtil videre stadig bare en grå fiskesuppe, men vi er klar pirat til tunge snedriver og is på ruderne.

Anne-Cathrine har købt brudekjole i den forgangne uge. Et stykke beklædning, som jeg af uransagelige årsager ikke må kaste mit blik på, før en gang i foråret. Måske vil den tage skade af det, eller måske popper mine øjne ud af hovedet. Hvem ved?

Det går raskt fremad i knivhjørnet, og nu vil jeg snart fremtrylle nogle billeder af resultaterne. Jeg kan sidde i min skammekrog og snitte træmænd og skæfter, mens jeg kigger ud på gråspurvene og betages af, hvor hurtigt og utaknemmeligt de små fjerbolde gnasker sådan en nødde-fedtkugle i sig. Det er vældig hyggeligt.