Bagerst i køkkenskabet


Det lugter lidt af en zen-proces at rydde op i køkkenskabene. Udover snask på hylderne og rester af mel i hjørnerne nok til en hel kagemand, dukker der altid for længst glemte og uforklarlige ingredienser op.

En uåbnet pose med grønne linser, hvis udløbsdato er overskredet med mindst halvandet år. Nå ja, det var den gang jeg fandt en opskrift med linser, men som aldrig blev til noget. På øverste hylde, helt derinde, hvor solen aldrig skinner og som selv jeg ikke kan se uden overdreven brug af trappestige, kravler endnu et brev natron frem. Det bliver lagt over i bunken til de syv andre.

Stenhårdt kokosmel triller ud over kanten og lander på køkkenbordet med en dump lyd og efterlader en lille, hvid støvsky. De uundgåelige poser med pastaskruer, nudler og penne med så lidt tilbage i bunden, at der ikke er nok til en hel portion smides ud eller samles i en større pose.

Til sidst står man med rene og ryddelige skabe, med indholdet nøje katalogiseret efter alfabetisk orden og i overensstemmelse med brugshyppighed og armes længde. Renselsesprocessen og det halvårlige ritual er bragt til ende. Der er orden i tingene – i hvert fald den næste uges tid.