Pulsur og frostbid


Ja, jeg skal så til at løbe. Det skulle være så sundt, og jeg gør det da også kun for blodomløbet og mine lungers skyld, og ikke på grund af al den friske luft, frosten der river i næsen, fuglefløjtene eller de smarte frotte-pandebånd, man pludselig har en god undskyldning for at rende rundt med.

Jeg starter nu på mandag. Det er nemmest, når jeg alligevel har tænkt mig at følge en nøje planlagt træningsplan. Sådan er det med de fleste ting. Mandag er sådan en god lortedag i forvejen. Men jeg ville ikke gå i gang, før jeg havde nogle løbe-gadgets. Derfor konverterede jeg en af mine julegaver til et pulsur (tak til Hanne og Ole).

Uret er et Cardiosport X-Sport, der udover at måle min puls, når jeg løber, også kan vise hvad klokken er. Hvor sejt er det?! Pulsen måles ved hjælp af en plastikindsvøbt sender, man spænder rundt om brystkassen. Uret kan efterfølgende indstilles til at give besked om, hvor vidt man holder sig i den rigtige træningszone. For eksempel begynder jeg med at løbe i et tempo, hvor min puls ligger på 60-75% af min arbejdspuls. Det finder man frem til ved at sammenligne henholdsvis max- og hvilepuls.

Måske overlever jeg mandagen. Måske er dette mit sidste indlæg.