Solfyldt søndag
I dag har været en rigtig lækker smagsprøve på det forår, der er lige om hjørnet. For ligesom at markere overfor vejrguderne, at vi støtter det gode initiativ, drog vi i dyrehaven for at nyde solen. Der var naturligvis fyldt med masser af mennesker, men det gjorde nu kun oplevelsen endnu mere hyggelig – for er der noget mere charmerende end at betragte flyverdragtklædte børn forsigtigt nærme sig mistænksomme rådyr ved at råbe ”HEY HJORT” og kaste gulerødder efter dem? Nej vel? Det var en dejlig tur, og vi sluttede den af med først at spendere en frokost inde i byen på os selv, og derefter drog vi i Gartnergården og købte blomster og grønne planter for at bringe foråret med hjem!

<< Home