Åbent brev til jordens bedste veninder

Kære alle sammen!

Where to start? 1000 tak for en helt vidunderlig polterabend! Jeg vil gerne understrege endnu engang, at jeg blev så overrasket, at jeg var helt rundt på gulvet den første times tid – derfor var det jo også genialt tænkt af jer, at jeg skulle ligge ned og slappe af, så min hjerne lige kunne nå at følge med. Mens jeg lå der og blev skønnere end normalt, måtte jeg hele tiden tage mig selv i at smile. Selv ikke nyheden om mine pigmentproblemer kunne lægge en dæmper på mit humør :)

Picnicen, gave-legen, vejret, maden, de bollende insekter og jer var fuldstændig inkarnationen af alt det hyggeligste, jeg kunne forestille mig. Jeg var så glad og overvældet, at jeg slet ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mig selv – men det var ikke noget en smule champagne ikke kunne hjælpe på!

Så var der øl og blomstret tapet – og det var godt.

Dansen…jeg ville ønske, at jeg havde os alle sammen på video, for for dælan da, det var sjovt!! Min naivitet nåede jo så sit højdepunkt, da Kristian kom, og jeg ikke fattede en bjælde. Men altså TAK fordi jeg nu har den bekymring mindre – det gik jo over al valsende forventning. Til de af jer – I ved selv, hvem I er – der blev en smule rørte under arrangementet: den eneste grund til, at jeg ikke selv stortudede, var, at jeg havde travlt med at tælle. Og nå ja, så var jeg jo så tæt på Kristian, at jeg kunne se, at det, der for jer så ud som et forelsket blik, i virkeligheden var dybt koncentreret tællen :) Just kidding – det var dejligt at danse, og det var endnu dejligere at vide, at det foregik omgivet af kærlighed og venskab!

Så var der mere øl – og det var godt.

Mad, vin, mere mad, mere vin, portvin – det er forbløffende så godt mine venner kender mig! For de af jer, det gik hen over hovedet på, så stjal jeg et askebæger på restauranten (til Sus, men hun vidste det ikke), og jeg har så siden levet i evig angst for, at politiet dukker op…Men bortset fra det, var det dejly :)

Discobowling – er der nogen anden slags bowling? Det tror jeg ikke. Men for pokker, hvor var jeg dårlig!! Jeg foretrækker dog at tro, at det var de mange promiller, der efterhånden indhentede mig! Her begik jeg så aftenens anden fejltagelse (undskyld Louise), da jeg insisterede på at ringe til en fremmed mand…*host* Det kan jo ske. Men som sagt, jeg morede mig for meget til, at jeg havde tid til at blive pinligt berørt over min dårlige telefonvaner og bowlingfiaskoer!

Så var vi hjemme ved Inge, og så huske jeg faktisk ikke så meget mere…men jeg er dog klar over, at vi tog billeder, og at jeg drak mere vin, og at Inges støvsuger måtte på hårdt arbejde dagen efter!! Mette sørgede for, at jeg kom godt hjem og Kristian for, at jeg kom i seng :)

Men altså: TAK alle sammen. I er de sødeste veninder, man kan ønske sig, og det fik I slået fast med syvtommersøm i lørdags. Og ja, hvis der er nogen, der skulle være i tvivl – så elsker jeg jer alle sammen :)

Knus
Anne-Cathrine

PS: Hvis der nu skulle sidde en enkelt, der er i tvivl, så ring endelig – jeg har ikke noget i mod at gentage, hvor meget jeg elsker dig ;)