Århundredets bryllup
Tænk en gang. I lørdags blev vi gift! Er det ikke vildt?
Nu er det torsdag aften og vi er så småt begyndt at vågne op til dåd. Energien er ved at vende tilbage og vi har fået festlighederne lidt på afstand.
Det var et dejligt bryllup og vi havde en storartet dag. Tusind tak til alle for gaverne! Hvor er I søde! Vi ærgrer os godt nok lidt over, at vi ikke fik snakket så meget med vores gæster, som vi gerne ville. Men sådan er det jo med store fester.
Vi lægger snart et par tusinde fotos op her på ramsalt, og så kommer både fadbamser og danseben frem i lyset ... glæd jer! Og til dem af jer, der har flere billeder liggende – hit med dem!
PS: Vi har fundet en grøn kasket vædet i øl. Ejermanden kan henvende sig i receptionen eller ringe til de nygifte :-)

<< Home