Bagerst i køkkenskabet


Det lugter lidt af en zen-proces at rydde op i køkkenskabene. Udover snask på hylderne og rester af mel i hjørnerne nok til en hel kagemand, dukker der altid for længst glemte og uforklarlige ingredienser op.

En uåbnet pose med grønne linser, hvis udløbsdato er overskredet med mindst halvandet år. Nå ja, det var den gang jeg fandt en opskrift med linser, men som aldrig blev til noget. På øverste hylde, helt derinde, hvor solen aldrig skinner og som selv jeg ikke kan se uden overdreven brug af trappestige, kravler endnu et brev natron frem. Det bliver lagt over i bunken til de syv andre.

Stenhårdt kokosmel triller ud over kanten og lander på køkkenbordet med en dump lyd og efterlader en lille, hvid støvsky. De uundgåelige poser med pastaskruer, nudler og penne med så lidt tilbage i bunden, at der ikke er nok til en hel portion smides ud eller samles i en større pose.

Til sidst står man med rene og ryddelige skabe, med indholdet nøje katalogiseret efter alfabetisk orden og i overensstemmelse med brugshyppighed og armes længde. Renselsesprocessen og det halvårlige ritual er bragt til ende. Der er orden i tingene – i hvert fald den næste uges tid.

Intet nyt fra koldfronten


En lang uges radiotavshed fra skyttegravene i Århus. Her sker ikke så meget. Ja, det vil sige, det gør der måske, men ikke noget, der er værd at skrive hjem om. Sneen ligger en dæmper på de daglige skudvekslinger, og vi kæmper med at holde balancen på spejlblanke fortove i stedet for.

Jeg er blevet overhalet indenom med mine sølle fire løbeture om ugen. Anne-Cathrine er i boot camp med svømning, aerobic, step og spinning fem dage om ugen. Lejren summer af aktivitet.

Ifølge de seneste rygter fra generalstaben, er der et større slag under opsejling en gang i maj måned. Logistikken og strategien er endnu ikke helt på plads, men taktikken skulle efter sigende få Tet-offensiven til at ligne den rene børnehaveudflugt. Forventningerne er tårnhøje. Den såkaldte B-dag involverer indtil videre både kampsange, feltpræst, sløring og udvidede feltrationer. Nærmere detaljer følger her på siden.

Lever stadig


Her er grafen for mit første 4 km løb mandag eftermiddag. Pulsen lå og svingede mellem 120 og 180 slag i minuttet på den halve time. De to grønne linier indikerer min optimale træningszone (141-160).

Jeg lever stadig og er frisk på at fortsætte løbeprogrammet med alskens elektroniske hjælpemidler og monitorer. Gad vide om man også kan få elektroder ind i hjernen, mens man løber? Det får man garanteret de vildeste grafer ud af!

Pulsur og frostbid


Ja, jeg skal så til at løbe. Det skulle være så sundt, og jeg gør det da også kun for blodomløbet og mine lungers skyld, og ikke på grund af al den friske luft, frosten der river i næsen, fuglefløjtene eller de smarte frotte-pandebånd, man pludselig har en god undskyldning for at rende rundt med.

Jeg starter nu på mandag. Det er nemmest, når jeg alligevel har tænkt mig at følge en nøje planlagt træningsplan. Sådan er det med de fleste ting. Mandag er sådan en god lortedag i forvejen. Men jeg ville ikke gå i gang, før jeg havde nogle løbe-gadgets. Derfor konverterede jeg en af mine julegaver til et pulsur (tak til Hanne og Ole).

Uret er et Cardiosport X-Sport, der udover at måle min puls, når jeg løber, også kan vise hvad klokken er. Hvor sejt er det?! Pulsen måles ved hjælp af en plastikindsvøbt sender, man spænder rundt om brystkassen. Uret kan efterfølgende indstilles til at give besked om, hvor vidt man holder sig i den rigtige træningszone. For eksempel begynder jeg med at løbe i et tempo, hvor min puls ligger på 60-75% af min arbejdspuls. Det finder man frem til ved at sammenligne henholdsvis max- og hvilepuls.

Måske overlever jeg mandagen. Måske er dette mit sidste indlæg.

Campinghabitter


Det er pludselig gået op for os, at der er mindre end fem måneder til dagen (fanfare), og hvad gør man så? Jo, man tager naturligvis de soon-to-be ægteskabelige forpligtelser på sig, og derfor drog vi i dag hånd i hånd i Kvickly Xtra for at købe ens fritidssæt. Det er jo det, det hele går ud på!

Spøg til side…jeg indrømmer, at vi rent faktisk tog i Kvickly Xtra, men den rigtige årsag er, at vi skulle købe udstyr til vores nye og sundere liv. Kristian skal til at løbe, og jeg har med vold og magt tvunget mig selv ned i det lokale fitnesscenter (jeg er godt klar over, at for enkelte af vores venner lyder det her lige så langt ude som første afsnit :) ), men det er altså rigtig nok.

Der er mange gode grunde til den slags vanvittige beslutninger: det er januar, vi sidder begge stille på en stol det meste af dagen, vi vil gerne leve lykkeligt til vores dages ende så længe som muligt, og nå ja, så er der også lige det der med de der bryllupsbilleder… ;)

Godt nytår
Så blev det 2004 med fest og ballade, god mad og musik. Vi fejrede årsskiftet hos Anja og Henrik i Odense. Det var endnu en gang rigtig hyggeligt.

Men når vi går ind i et nyt kalenderår, hilser vi også hinanden tillykke med rudekuverter og prisstigninger. Det er på den måde, vi i samfundet har besluttet at gøre det. ”Glædelig jul og godt nytår! Her er en ekstraregning!” Det luner alt sammen. Specielt når julen år efter år er sådan en latterlig billig fornøjelse i forvejen, så er det altid rart med lidt flere udgifter lige omkring 1. januar.

2004 bliver året, hvor vi skal giftes, Anne-Cathrine bliver færdig på universitetet og hvor vi så småt begynder at tænke på at udvide familien med to-, tre- og firbenede smådyr.

Vederlagsfrit godt nytår og tak til alle jer, der læste med!