Bilka-savannen


Hvorfor er det nu lige, at folk bliver forvandlet til dumme gnuer, så snart de bevæger sig gennem svingdøren i Bilka? Jeg bliver så sur, når indkøbsvogne og bredrøvede madammer stopper op og spærrer det hele. Jeg bliver ikke bare sur, men også dybt forundret over den savanne-mekanisme, der træder i kraft, når man står alene og kigger på en vare, og gnuerne straks flokkes omkring den samme hylde, for ”det kunne jo være, han havde fundet noget saftigt græs at gumle på”.

#%@!¤* så sgu’ da osse! Skrid din dumme ko! Hvorfor stopper du i det hele taget op og kigger på waders og lystfiskerudstyr? Tag din mælk, dine bleer, dit halve pund hakkede flæsk og bevæg dig op mod udgangen, som en god og artig gnu!

Aaah, det lettede! Jeg var begyndt at blive lidt ramsalt i ganen, og det MÅTTE bare ud.

Bor du i glashus?


Så ligger endnu en aktiv søndag bag os. Efter et propmæt restaurantbesøg tog vi bussen til skøjtehallen i Århus N. Her spillede vi curling i et par timer og det var nok det mærkeligste, vi længe har gjort sammen.

Til stede på isen var Thorbjørn og Rune, der i nørdede vendinger og krydret med masser af fagudtryk, viste os og de otte andre nybegyndere, hvordan man gjorde. Jeg har aldrig været på en ishockeybane før, og slet ikke sådan en med bandereklamer og fine cirkler på. Først lærer man at holde balancen. Så sætter man en superglat sål på den ene sko og pludselig afhænger hele livet af balancen og skridsikkerheden på den anden sko.

De to timer gik hurtigt med at glide 20 kilo tunge sten op i den modsatte ende af banen og feje foran dem som en Meyer på amfetamin. Det var sjovt, men mest fordi ingen af os havde prøvet det før. Der går nok nogle år, før vi igen bevæger os ud på isen.

Solfyldt søndag


I dag har været en rigtig lækker smagsprøve på det forår, der er lige om hjørnet. For ligesom at markere overfor vejrguderne, at vi støtter det gode initiativ, drog vi i dyrehaven for at nyde solen. Der var naturligvis fyldt med masser af mennesker, men det gjorde nu kun oplevelsen endnu mere hyggelig – for er der noget mere charmerende end at betragte flyverdragtklædte børn forsigtigt nærme sig mistænksomme rådyr ved at råbe ”HEY HJORT” og kaste gulerødder efter dem? Nej vel? Det var en dejlig tur, og vi sluttede den af med først at spendere en frokost inde i byen på os selv, og derefter drog vi i Gartnergården og købte blomster og grønne planter for at bringe foråret med hjem!

Pas på! Han har knif!


Som tidligere lovet er her nogle billeder fra den lille knivproduktion. Hvem der bare havde et større værksted og bedre fotoatelier :-)

Begge knive er skæftet med cocobolo-træ. Grøntsagskniven har et japansk fremstillet blad i super duper rustfrit stål … eller pletfrit stål, som englænderne ynder at kalde det. Lommekniven fandt jeg på et loppemarked og jeg har ikke gjort stort andet, end at sætte nye skaller på.

Flere knive er mere eller mindre færdige. De skal ”bare liiige” slibes og poleres lidt mere. Desuden skal der syes skeder til flere af dem. Jeg tager billeder efterhånden.