mandag, oktober 03, 2005

Ti uger tilbage!


Sådan ser jeg altså ud nu, hvor der er knap 10 uger tilbage til datoen for afkommets forventede ankomst :-) Vi har ikke noget stort spejl herhjemme, så det er mest, når jeg lige ser mig selv i en butiksrude, at jeg rigtig kan se, at der er sket ting og sager. Bliver sgu helt forskrækket indimellem!

10 uger er både meget lang tid og slet ingen tid på én gang. Vi glæder os til at se, hvad det er for en, der ligger og bokser derinde, men samtidig er det også frygteligt for sådan en control freak som mig ikke at vide præcis hvordan og hvornår, det kommer til at foregå, og om den er med eller uden tap. Det er trods alt mig, der hver eneste jul render rundt og gramser på pakkerne at ren og ustyrlig nysgerrighed!

Så er det godt, at Kristian er sådan en tålmodig mand, og hey – tiden den går åbenbart lige så stille og helt af sig selv.