Vilde bjørne spottet på Djursland

Vi har været i Skandinavisk Dyrepark i dag. Novra, der er mange fine dyr! Vi kørte med Sander og Mariette og havde en pragtfuld dag med solskin og kraftfoder i lommen.

Du kommer helt tæt på dyrene og kan klappe de fleste af dem, hvis du tør. Bjørnene er dog lukket forsvarligt inde på et kæmpe område, der efter sigende skulle være verdens bedste af slagsen. Det er dejligt at se, at dyrene tilsyneladende har det godt og har masser af plads på det varierede terræn. Sammenlignet med gammeldags zoologiske haver, hvor der går en enlig bjørn rundt på 10 kvadratmeter beton.

Skandinaviske dyr som elge, snoge, gæs og ulve er måske ikke så eksotiske som giraffer og sabeltigere, men der er alligevel noget slemt fascinerende ved at være så tæt på dyrene, at det kun er to meter ståltrådshegn, der forhindrer dig i at løbe skrigende væk :-)

Næste år får dyreparken også isbjørne, og så skal vi helt sikkert tilbage igen!

<< Home