Omvæltninger i efteråret

Det luneste efterår i mands minde… men det er nu ikke lige det, der har ligget os mest på sinde. Siden sidst er Molly begyndt i vuggestue igen og jeg har fået arbejde. Midt i det hele døde min far, og det rykkede rundt på verdensbilledet endnu en gang. Han var et godt menneske og en god far og lige nu er jeg mest ked af, at Molly ikke kommer til at kende ham.

På den lysere side af vejen går vi og planlægger 1 års fødselsdag. Jeg hævder, at så små børn alligevel ikke fatter, at kagemanden og ballonerne er til ære for dem, men hvad ved jeg også om det? Traditionerne skal jo begynde et eller andet sted, og det er en rar tanke, at Molly kan vokse op og mindes sine fødselsdage som noget særligt.

Nå ja, og så er der ret præcist 10 år til vores kobberbryllup (PS: Vi ønsker os en brintbil, hvis du vil tage en gave med til festen!)